Lektørudtalelse (09/51) 2 801 854 1 (A)
Rå chokolade – ren passion – (MAA.C) – 160 sider – DKK 249,00
 
Anvendelse/målgruppe/niveau
En lækker chokoladebog med mange interessante oplysninger om chokolade. Ikke en opskriftsbog til julekonfekt, men derimod en bog til den, der vil skrive opgave om chokoladefremstilling, eller bare glædes over de smukke billeder.
Beskrivelse
En stor, smuk billedbog med billeder af junglen og folket, der dyrker kakaobønner. Beskrivelser af fermentering, tørring og sortering samt små digte om solnedgang og chokolade. Tekster på både dansk og engelsk. Ideen til bogen kommer fra Lars Frederiksen, der er ejer af fabrikken Mølle Skovly, der producerer slik og chokolade, ikke bare forstået som uforarbejdet, men også som veganerrå, altså kun opvarmet til under 40 grader. Den handler også om chokolade som super-food og afrodisiakum. Bagerst enkelte opskrifter på konfekt af den mere specielle slags, med grøn the og chili.
Sammenligning
Der findes rigtig mange bøger om fremstilling af konfekt og lignende, men ingen så grundige i beskrivelsen af fremstilling som denne.
Samlet konklusion
En helt igennem lækker bog, både emne- og billedmæssigt. Den er særegen, men dybtfølt og entusiastisk, og derfor interessant
                                            Camilla Sejerøe